NATTELIVSRAPPORT - MIDTJYLLAND // GUARD GROUP // FEBRUAR 2020

Velkommen til Guard Groups nattelivsrapport for februar måned 2020. Et uddrag af vores dørmænds rapporter i løbet af måneden. I Februar begynder der så småt, at komme liv på dansegulvene igen, især midt på måneden og fremefter. Hos vores dørmænd begynder man, at se frem til foråret, som slutter den kolde vintertid. Man tænker ikke tit over det, men arbejdet i døren kan være meget koldt henover en dørmands typiske vagt på 6-8 nattetimer. Heldigvis hænger de fleste restauratører varmelamper op for dørmændenes skyld og det sætter vi stor pris på.

Vi beder vores læsere huske på, at selv om indholdet af rapporten kan virke voldsomt, er der faktisk kun relativt få episoder, set i forhold til at vi servicerer 55 restaurationer hver eneste weekend. Generelt set er nattelivet i Danmark både trygt og roligt og vi byder flere tusinde gæster velkommen hver eneste weekend, uden kedelige episoder.

MIDTJYLLAND

05.02.2020

En stor gruppe unge skaber problemer udenfor flere restaurationer. De afvises herefter i hele byen.

07.02.2020

Dørmanden får et tip fra en gæst og personale om en narkohandler, der sælger stoffer på baren. Politiet tilkaldes og manden tilbageholdes. Da politiet ankommer finder de en pose kokain på manden. På hans ven finder de yderligere 4 poser.

08.02.2020

En aggressiv gruppe unge fjernes af politi og dørmænd efter en lang række trusler mod dørmanden. En anholdes af politiet i samme forbindelse.

13.02.2020

En person bortvises af dørmanden. Udenfor restaurationen truer han en gruppe personer med to store knive. Dørmanden kontakter politiet, følger efter manden og kan lede politipatruljen til ham. Under politiets visitation af manden, finder de knivene og anholder ham.

15.02.2020

3 ældre herrer tager på flere unge kvinder på restaurationen. De bortvises både derfra og samtlige restaurationer som Guard Group servicerer.

15.02.2020

En ung mand slår en anden ned i det offentlige rum. Han ønsker senere adgang til en restauration og afvises. Han gør udfald mod dørmanden og pacificeres. Politiet anholder ham.

15.02.2020

En ung kvinde falder i Aarhus Å. Hun får overbalance da hun vil kaste op i åen. En beruset ung mand forsøger at redde hende ved at springe i, men kan ikke finde sin vej op igen. En dørmand når at gribe den unge mands hånd lige før hans hovede kommer under vandet, senere redder han den unge kvinde op. Politi og ambulance tilkaldes og overtager.

21.02.2020

En ældre beruset herre tilbageholdes efter at have slået en kvindelig dørmand og hendes kollega. Politiet ankommer og optager anmeldelse.

21.02.2020

2 kammerater tilbageholdes af dørmanden. Den ene har givet den anden en overdosis af mdma og han har nu brug for en ambulance. Der ydes førstehjælp. Ambulance og politi tilkaldes og overtager.

23.02.2020

En ung mand kommer op at skændes med sin søster og tager et halsgreb på hende. Dørmanden får dem skilt ad, men på sin vej væk sparker den unge mand i vrede til ruden på et solcenter. Ruden går itu. Den unge mand bliver tilbageholdt, politiet ankommer og overtager.

23.02.2020

Dørmanden finder en del salgsposer med amfetamin gemt væk på barens toilet. Stofferne overdrages til politiet. Ukendt gerningsmand.


Forrige
Forrige

COVID-19 UPDATE - JANUAR 2021

Næste
Næste

DØRMÆND FRA GUARD GROUP PÅ KURSUS OM SKJULTE VÅBEN